Egentlig har denne blog været på vej i årevis, men det er ikke rigtigt blevet til noget. I et kort vanvittigt øjeblik overvejede jeg at genoplive kaffebaren, men efter en gennemlæsning må jeg indse, at den hører til i et helt andet liv.
Helt kunne jeg dog ikke give slip, så jeg valgte at oprette min nye blog under samme profil. Når man vælger dette, så deler disse blogs profiltekst. Den bør man opdatere. Og når man opdaterer, går det op for een, hvor meget vand der egentlig er løbet i åen siden dagene i kaffebaren.
Min anslåede alder var fx et årti forældet, skræmmede nok. Derudover er jeg også vokset fra min sko-fetisch, eller rettere, den er ikke praktisk i det liv jeg lever nu, så alle mine fine stiletter står og samler støv i et hjørne.
Hvor meget der er nyt og hvor meget der er genkendeligt for eventuelle læsere vil tiden vise. Profilen har ihvertfald fået en lille overhaling. Bloggen er ny, omend farverne ikke er ændret meget, og når jeg får tiden og lysten, kan det tænkes at designet tweakes lidt mere.
Om jeg har nok at sige, til at en blog har et eksistensgrundlag, tør jeg heller ikke spå om endnu. Jeg håber det. For jeg har trang til at skrive. Det kribler i fingrene, men hvis der ikke er noget bag ordene er de jo ikke meget værd. Tiden må vise hvor vi ender.
Så nyt liv og ny blog, men inderst inde er jeg nu nok den samme endnu. Blot lidt ældre og klogere, med færre mænd og flere hunde, og i mere praktiske sko nu om dage.
Helt kunne jeg dog ikke give slip, så jeg valgte at oprette min nye blog under samme profil. Når man vælger dette, så deler disse blogs profiltekst. Den bør man opdatere. Og når man opdaterer, går det op for een, hvor meget vand der egentlig er løbet i åen siden dagene i kaffebaren. Min anslåede alder var fx et årti forældet, skræmmede nok. Derudover er jeg også vokset fra min sko-fetisch, eller rettere, den er ikke praktisk i det liv jeg lever nu, så alle mine fine stiletter står og samler støv i et hjørne.
Hvor meget der er nyt og hvor meget der er genkendeligt for eventuelle læsere vil tiden vise. Profilen har ihvertfald fået en lille overhaling. Bloggen er ny, omend farverne ikke er ændret meget, og når jeg får tiden og lysten, kan det tænkes at designet tweakes lidt mere.Om jeg har nok at sige, til at en blog har et eksistensgrundlag, tør jeg heller ikke spå om endnu. Jeg håber det. For jeg har trang til at skrive. Det kribler i fingrene, men hvis der ikke er noget bag ordene er de jo ikke meget værd. Tiden må vise hvor vi ender.
Så nyt liv og ny blog, men inderst inde er jeg nu nok den samme endnu. Blot lidt ældre og klogere, med færre mænd og flere hunde, og i mere praktiske sko nu om dage.
Hej
SvarSletVIlle bare lige melde, at jeg ind i mellem stadig blafrer forbi blogland, så jeg læser gerne med, selvom menuen i kaffebaren er anderledes nu...
Der er da stadigt den mulighed at have begge slags sko i skabet? :)
SvarSletOg- kommer der noget, så kommer der noget. Skriv når du orker, og ikke fordi du synes du er nødt til det :)
Og jeg scanner også sommetider igennem de gamle - kommer lige fra Signe og Jans side :)
God sommer til dig og hunde
Meeeen.. kommer der så ikke mere nu?
SvarSletGodt spørgsmål, Theresa. Jeg startede og så stoppede jeg igen... Måske kommer der mere... Jeg tygger på det...
SvarSletJeg vil i hvert fald gerne følge med! Har været igennem heeeele den anden blog efter jeg har landet mig en titel som ufrivilligt barnløs med cervix cancer følger og bortopererede æggeledere -_-
SvarSletNu er jeg klar til Amocca v. 2.0 historien 😁 også selvom jeg lidt godt kender den haha